At skrive

At skrive 26/04/2016

Kære bloggen

I denne post skal I høre om, hvordan jeg ikke kunne tage mig sammen til at lave et blogindlæg til dansk i går. Meget ironisk når jeg nu skriver til jer hver dag lol.                            ”Anton E skriver blogindlæg til timen.” Jeg blinkede to gange, denne sætning stod stadig på DHO modulet her til morgen. ”Kan det passe? Jeg tjekkede sgu da for to uger siden, om jeg skulle lave blogindlæg i løbet af den næste måned, og det skulle jeg ikke!” Det var hvad jeg tænkte men det var ikke oprigtigt. Jeg havde skam tjekket, om jeg skulle skrive mit blogindlæg inden for den næste måned, for noget tid siden, men det havde så været 4-5 uger siden. Nåh ja, så måtte jeg jo hellere skrive det blogindlæg, ærgerligt at jeg ikke kunne nå at sende det til tiden. Men hvis jeg fik det afleveret i aften, tænkte jeg at det skam nok skulle gå. Så sad jeg foran min computer i 20 minutter kl. 19:15 om aftenen, og ikke et ord fik jeg nedfældet. ”Aha, så dette fænomen kaldes ´writers block´ right?” Nåh ja, så måtte jeg jo hellere komme tilbage til det efter en kort pause. Omkring 2 små timer, og en rocket league session senere, sad jeg igen foran min skærm. Klokken er gået hen og blevet 22:45, og jeg tænkte på hvordan en forfatter mon har det, frem for at forfatte mit eget blogindlæg. Mon en forfatter også sidder i timer foran sin computer, og bekymres omkring sin deadline? Sådan måtte det vel være til tider, men burde de ikke kunne skrive på kommando, det er jo deres job!? Jeg har selv engang tænkt på at blive forfatter, men manglen på selvdisciplin når det kommer til at sætte sig ned, og få noget bs fældet ned i Word står i vejen. Men hvorfor overhovedet blive forfatter nu om stunder? Flere og flere emner er blevet behandlet før i bøger, og færre og færre mennesker læser bøger nu om stunder, hvis folk læser er det ofte digitalt. Der er langsomt brug for færre forfattere, ikke medtalt fagbogsforfattere. Disse tanker fyldte mit hoved, og skubbede ubevidst ideen om at lægge mit blogindlæg op i aften væk. Så gik jeg i seng, på mit Word dokument er ord counten på en, og det er en lang sammensmeltning af tilfældige bogstaver, der fylder omtrent en side. Som jeg lagde mig i seng kiggede jeg kort hen, på den bog jeg læser i øjeblikket ”The tale of Genji” af lady Murasaki Shikibu. Jeg ignorerede bogen, og mine tanker om at færre og færre læser, fik noget ekstra substans på sig. ”Jeg kan nok nå at skrive mit blogindlæg i morgen tidlig” tænkte jeg mens jeg døsede hen.

Oplever i andre også sådan noget? Eller har i nogle tips til hvordan man tager sig sammen til at skrive? Hvis ja til en af disse, eller i har nogle spørgsmål, skriv det i kommentarfeltet, jeg høre glædeligt på jeres kommentarer og besvarer gerne spørgsmål!

Anton Esbjerg

Gud er en sort, afrikansk kvinde

Greetings 1.mx

Da min far vækkede mig søndag morgen vidste jeg hvad dagen stod på: min lillebrors konfirmation. Så der var jeg, klokken alt for tideligt om morgenen, og tænkte på Gud. Som i nok kan forestille jer, så er det ikke nogle særligt dybe tanker, der som regel strømmer gennem ens hoved kl. 7.30 om morgenen. Nåh, men der stod jeg altså, og tænkte på om der egentlig er en Gud, eller om det bare er os menneskers måde at forklare universets små pudsigheder og andre ting vi ikke kan forklare. Dette var en tanke, der fulgte mig hele dagen, og det blev slet ikke bedre af præstens vise ord om, hvem Gud er for hende. Tanken er også noget jeg har diskuteret med nogle af mine venner. Se, jeg er så heldig at have en utrolig god veninde, der går i kirke hver søndag. Haha tænker du måske, da ikke hver søndag, men jo bortset fra et par weekender om året så er det pretty much hver søndag. Min veninde og jeg har sammen tænkt over dette uroligt komplicerede emne, Gud. Hun sagde engang til mig, at Gud, ifølge hendes mormor, er en sort, afrikansk kvinde. Interessant men jeg må nu erkende at jeg 1) ikke umildbart tror på at der er en person, der kigger ned på os, og 2) at hvis der er en person der kigger ned på os, forestiller jeg mig, at det er det klassiske billede, en hvid, gammel mand med langt, hvidt skæg, men hvad ved jeg?
Når jeg snakker om Gud kan jeg selvfølgelig ikke komme ud over, at jeg snakker i et forum, hvor 38/40 er naturvidenskabeligt anlagt, og da Gud ikke kan bevises, så er det svært for mange naturvidenskabeligt anlagte mennesker, at tro på et sådant begreb som Gud. Men er det netop ikke det smukke i religion, at det slet ikke kan bevises, men blot det at vi tror på det kan gøre det rigtigt, for hvor ville religion være, hvis der ikke var nogen, der troede på det. For at citere Jay-Z og Kanye West,” Humans being in a mob, what’s a mob to a king? What’s a king to a God? What’s a God to a non-believer, who don’t believe in anything?”. Selv om vi mennesker laver samfund, bygget på gode eller dårlige værdier, kristne eller muslimske, så kræver det at vi som mennesker tror på det vi selv, men også hinanden gør. For hvis vi ikke gør det, vil det hele falde fra hinanden. All in all tror jeg nu, at Gud er en slags overmagt, som sætter tingene i gang, og holder styr på at universet er som det skal være, men hvad tror i bloggen? Tror i på at der findes en Gud eller er det hele bare noget volapyk?

That’s all folks
Astrid

 a = (log(y₂)-log(y₁))/log(x₂)-log(x₁))

”For at komme frem til udtrykket for værdien a, så starter vi med de to følgende udtryk: y₂=b*x₂^a og y₁=b*x₁^a” er det sidste jeg hører Christian sige, inden jeg døser langsomt hen. Jeg beslutter mig for, at jeg ligeså godt kan bruge tiden fornuftigt og begynde på mit blogindlæg. Jeg sidder og googler nyheder for at se, om der er noget, jeg bør være sur over: ”To mænd anholdt for at skyde på åben gade i Randers -  begge sigtet for forsøg på manddrab”. Klassisk Randers. Det kan jeg vel godt være lidt sur over. ”Eric Garner put in chokehold by NYPD”. Uha straks værre. Efter sigende var Eric i færd med at sælge ulovlige cigaretter. Det kan jeg også godt være sur over. Fedt, man føler sig altid lidt mere dansk af at være utilfreds over et eller andet.

Jeg stirrer tomt ned i min computer, hvorefter jeg kigger ud for at se om vejret er blevet bedre. Det er det ikke. Hvordan kan det være, at det er april, og skyerne stadig lukker den ellers så dejlige sol ude. Jeg tjekker lige hurtigt vejret. Lørdag bliver der utrolige 13 grader, men det regner selvfølgelig det meste af dagen. Pissefedt.

”Er det så nu vi tager logaritmen på begge sider? ”, spørger Christian, og jeg skifter hurtigt over på Christians kanal, svarer ”ja”, før jeg skifter tilbage til kanalen fra før, hvor det lange hår jeg åbenbart sad og stirrede på, stadig sidder fast i stolen på den anden side af det bord, jeg sidder ved.

Fantastisk dag. Er helt vild med at få fri klokken 11:30. Hvis det altså ikke var fordi, at jeg bagefter skulle bruge 3 timer på at filme matematikaflevering – heldigvis i godt selskab. Ikke nok med matematikafleveringen, så blev jeg også vækket klokken 6:00. KLOKKEN 6:00?! Ikke engang fanden er stået op på det tidspunkt … Jeg blev vækket af mine bedsteforældres hundehvalp, der besluttede sig for at begynde at gø eller skrige midt på natten. Lorte hund. Der er kun en kur ved de blylodder den uacceptable mængde søvn har placeret på mine øjenlåg, og det er en kop kaffe – eller fire … måske seks.

Anton, måske skal du lige have baghovedet, at du trods alt havde fri i går, og at du skal se film i de to første moduler i morgen. I morgen er det oven i købet fredag. Hold nu op jeg glæder mig til weekend. Intet kan nogensinde afbryde min dagdrøm om at sove læn…. ”Hey Anton!” Jeg løfter hovedet fra tastaturet. ”Er det (log(a)/log(b)) eller er det log(a/b)?”, ”svarmulighed 2”, siger jeg. Jeg kigger hurtigt ud af vinduet. Konstaterer at, det er begyndt at regne. Jeg sukker og stirrer op på tavlen, får øjenkontakt med Christian, der siger: ”og til sidst kommer vi så frem til det endelige udtryk, som er a=(log(y2)-log(y1))/log(x2)-log(x1))”

Alt for i dag, folks og folk-inder - Anton Thorsen.