Marcus Blogindlæg

Marcus Blogindlæg

Der lå jeg, på asfalten med cyklen liggende to meter fra mig. Jeg var stadig søvnig efter at have skrevet rapport ud til langt ud på natten. Forvirret, kikkede jeg mig omkring, der var heldigvis ingen biler i nærheden. Hvorfor lå jeg her, midt på en vej, midt om morgenen?

Det startede som en helt normal mandag morgen. Men noget var helt sikkert anderledes. Da jeg kiggede ud af vinduet, fandt jeg hurtigt ud af hvad det var. Der lå er et tykt lag sne udover hele min have. Jeg tænkte ikke umiddelbart mere over det og fortsatte med min morgenroutine. Jeg kiggede på uret, klokken var 7:40. Det var tid til at tage afsted. Jeg snuppede min taske og cykelhjelm på vej ud af døren. Efter noget tid fik jeg endelig åbnet min frosne cykellås op. Jeg kunne med det samme mærke at vejene ikke var blevet saltet. Godt nok havde jeg den nyeste mountainbike fra 2009, men at cykle på is var jeg godt nok ikke vant til. Og efter at være gledet ned ad en lang vej, besluttede jeg mig for at tage skovvejen. Normalt plejer jeg ikke at tage skovvejen, men i dag blev jeg nødt til det. Det tog ikke lang tid før jeg var på vejen igen. Vejene var forholdsvis tomme. Var jeg den eneste der var dum nok til at tage cyklen i sådan et vejr?

Jeg begyndte at kunne mærke mine hænder fryse til. Det føltes som at klatre op af Mount Everest i bare hænder. Et sving, ikke mere, ikke mindre så var jeg der. At bremse var ikke problemet. Det var mere tiden den tid det tog, der gjorde at jeg pludselig gled i sneen og blev skilt fra min cykel. 

Endelig ankom jeg til skolen. Klokken var endnu ikke otte. Jeg indså hurtigt, at mine cykelproblemer ikke var ovre. Jeg kunne mærke at mine fingre var fuldstændig stive af kulde. Cykellåsen sad igen fast. Efter et utal af forsøg fik jeg endelig låst den. I min glæde over at være nået helskindet frem, havde jeg helt glemt cykelhjelmen. Jeg indså at det nok ville se lidt fjollet ud at gå til time med cykelhjelm på. Jeg kunne stadig ikke bevæge mine fingre. Det var først efter en tur i håndtørreren at jeg endelig kunne få hjelmen af. Da jeg kom ind i klassen kiggede jeg på uret. Klokken var otte præcis.

Marcus Labouriau

En helt almindelig dag

En helt almindelig dag.

Hey Bloggen!

En helt normal Fredag, har det ikke været.  En normal dag ville være at stå op klokken 06:30, gå i bad, spise morgenmad, tage i skole, tage på arbejde, spise aftensmad, træne, lave lektier, og gå i seng. I dag, var helt anderledes. Jeg kom for sent op, da IKEA ikke kan finde ud af at lave vækkeure. Det sædvanlige morgenbad fik jeg dog tid til, men morgenmad, det havde jeg squ ikke tid til. Jeg havde en aftale med Christian om at vi skulle mødes før 2. modul.
Kom hen til skolen senere end aftalt, så jeg kunne få filmet matematik aflevering til Søndag. Så startede vores reelle timer Vores to matematiktimer var hurtigt overstået, da vi skulle sidde og regne for os selv. Det havde ikke den samme følelse af "fangenskab", på den måde at vi kunne frit vælge hvor vi sad henne, hvornår vi holdte frikvarter, og hvem vi arbejdede sammen med. Det kunne være dejligt hvis alle timer kunne fungere på den måde. Det kommer sikkert aldrig til at ske. Til sidst kom Mediefag, et fag ulig alle andre. Det er generelt mere frit end andre fag, undervisningsmetoden er anderledes, og appellerer generelt mere til mig. Pilotprojektet blev filmet færdigt. Det havde været en lang, men sjov process indtil da.

Normalt ville jeg tage hjem efter 4 modul, men sådan kom det ikke til at foregå. I stedet var Christian og jeg "tvunget" til at blive på skolen og få filmet matematik afleveringen. Jeg havde personligt ikke regnet med, at det ville vare længe, for så havde jeg nok givet op for længst. Jeg endte med først at tage hjem omkring klokken 18. Så jeg kom ikke på arbejde, fik ikke trænet, fik ikke lavet de andre lektier. Det har jeg dog hele weekenden til. 
Weekenden skal jeg bruge til at afkoble, lave lektier, være sammen med vennerne, og generelt bare forberede mig til den kommende uge, som formentlig byder på masser af sjov og tonsvis af faglige input/udfordringer, på Marselisborg. Jeg var godt nok blevet advaret om at Gymnasiet ville være noget helt andet end folkeskolen. Det er jeg sikker på at der er mange der er blevet. Jeg havde bare ikke regnet med, at det involverede at blive på skolen til klokken 18, eller skulle filme vores afleveringer. Det er et helt nyt område for mig. Er jeg den eneste der har det på denne måde? Jeg kan umuligt være den eneste...

Så jeg kan ikke just sige at det har været en helt normal dag. Men igen, hvad er "Normalt" ? 

Ses Bloggen!
Nicolai Jørgensen

En dag med film, af Oliver Jensen

dagen startede da jeg vågnede kl. 10, og den dejlige tanke om kun at have et modul i dag var helt fantastisk, dog skulle mediefag med min gruppe lige ordnes først.

Jeg gik i bad, tog tøj på og så af sted til skolen, hvor de sidste scener af vores film skulle optages. Vi skulle mødes i lokale 148 kl. 11.30, men da jeg lige skulle have fat på de sidste statister, blev jeg lidt forsinket. Som hovedrollen i filmen kunne de ikke starte uden mig, så da jeg ankom gik vi direkte til sagen, og begyndte at filme. Som den upopulære dreng som ønsker at være populær, blev jeg nød til at iføre mig noget gammelt tøj fra kælderen, så jeg så nørdet ud, heldigvis var det kun meget få scener hvor jeg ikke måtte iføre mig mit hverdagstøj, så jeg nåede ikke at komme til at hade tøjet alt for meget, og desuden var vi kun 7 personer til optagelserne, så der var kun meget få der fik lov at se mig i det forfærdelige outfit.

De sidste scener på skolen tog lidt under en time, og vi havde sådan set heller ikke mere tid, da vores statister skulle til time. Da vi stod og pakkede udstyret sammen, valgte vi lige at tjekke optagelserne var sidste filmning igennem, og opdagede at der var scener der skulle rettes. Vi tog hjem til min lejlighed, hvor vi begyndte at sætte op, så vi kunne komme i gang med at filme igen. Lyset på værelset var for anderledes fra de optagelser som vi havde lavet om søndagen, og for at der ikke skulle komme forskellige mængder at lys på klippene, valgte vi at filme alle scenerne i lejligheden. Vi havde heldigvis filmet dem en gang, så vi vidste præcis hvordan det skulle se ud, hvilke filmiske virkemidler der skulle bruges og hvad der skulle ske i scenerne, så det tog ganske kort tid at få lavet det igen. Da vi blev færdige, var der stadig en time til at modulet startede, så vi besluttede os for at tage et glas Cola, og sætte os ind i stuen for at nyde at vi endelig var færdige med at filme. Nu stod der kun den næste store udfordring foran os, nemlig at få redigeret det hele sammen til en film, og få sat specieleffekts ind, men lige nu er jeg sikker på at vi bare vil nyde den her time, og forberede os til resten af en både stresset, men forhåbentlig os en sjov uge på Marselisborg gymnasiet.

Sebastian -Undervisningsnedlæggelse skaber fremtid

Undervisningsnedlæggelse skaber fremtid

Telefonerne kimede af Facebookbeskeder fra en nyoprettet begivenhed: ”Undervisningsnedlæggelse den 29. oktober på Marselisborg”. Rygtet om nedlægningen og den patriotiske stemning spredte sig over hele skolen, som en steppebrand på en knastør savanne. Med mere end halvdelen af skolen der tilmeldte sig på få timer, materialiserede tingene sig hurtigt. Vi var klar til at strejke! Desværre kan man diskutere, hvor mange der faktisk ville strejke for politikkens skyld, og hvor mange der faktisk bare ville have fri. Stemningen og hypen på Mars var der ikke noget falsk over på nogen måde. Vi virkede alle sammen som stolte elever, der ville sige vores mening. Vi var vores eget lille, nye folkeslag klar til kamp.  

Det var ikke uden grund, at vi ville nedlægge vores dyrebare undervisningen, men den blå regering ville skære over 8 milliarder kroner fra uddannelsessektoren. Hvilket selvfølgelig ikke er vejen frem, hvis vi skal sikre en stabil fremtid, og Danmark skal være konkurrencedygtig i fremtiden. Jeg synes også, det er lidt ynkeligt, vi har valgt en regering, der i mine øjne består af verdens største klageparti, DF. Det betød derfor noget særligt for mig og at udtrykke min mening. Jeg vil sørme ikke lade dem skære ned på min uddannelse, fordi de er helt liderlige for at give skattelettelser.

Det gjorde klassen heller ikke. På dagen var vi klar, vi havde barrikaderet os som Stalingrad under 2.verdenskrig. Vi havde fået at vide, at hvis lærerne ikke kunne komme ind i klassen, ville det heller ikke være muligt for dem at føre fravær. Det betød en fraværsfri strejkedag.  Vi barrikaderede altså døren med borde og dannede selv en mur. Lærerne var selvfølgelig helt med på at demonstrere, da det heller ikke faldt i god jord hos dem, at der ville blive skåret ca. 15 % af Mars’ årlige budget. Efter lærerne havde givet op på at komme ind, blev der set film, hørt musik og spillet Fifa. Her synes jeg dog, det faldt lidt fra hinanden. Det skulle være en hyggelig dag, men den måde klasselokalerne blev terroriseret på var næsten ikke okay. Ingen ryddede op efter sig eller skænkede deres stol en tanke. Når man taler om rengøringsmangel, lyder man som en kæledægge, men det er jeg ikke. Jeg værdsætter blot simple mannere.

Jeg mener bare, at der ikke blev gjort nok på dagen i forhold til, at vi mistede vores vigtige undervisning. Der var for eksempel ikke så mange nede at demonstrere efter. Flere tog tidligt hjem, fordi de ikke fik fravær. For at være ærlig havde jeg håbet på noget mere politisk gejst. Vi kunne nok have gjort det bedre. Hvad siger I, bloggen? Hvordan var jeres oplevelse med undervisningsnedlæggelsen?   

Sebastian Berg

Viktor - Pirat

    Hej Bloggen

I fredags var der morgensamling på mit gymnasium. Jeg havde håbet på det ville blive en skæg morgensamling, måske med en film. Men nej. Da jeg kom ind i kantinen, stod der er en pige på scenen i lyserødt tøj og med en bandana på. Hvorfor har hun bandana på? Bandana er for pirater og for thugs. Hun var ingen af delene. Hun fortalte om sit selskab som sendte unge på sprogskole og sprogrejser. Firmaet hed EF, som står for Education First. 

Efter hendes foredrag sad mine venner og jeg i kantinen og snakkede om hverdagens palaver. Hun sad ved et bord tæt på og solgte brochuere fra EF. På hendes bord var en stor stak bolcher som var pakket ind i EF-papir. Jeg ville have sådan et bolche. Hendes bandana var endnu grimmere da jeg kom tæt på. Jeg small-talkede lidt med hende, meldte mig på nyhedsbrevet osv. Man kan vel godt sige jeg udnyttede hende. Det er ikke umoralsk vel? Hun sad i lige vel mutters alene og kikkede ud i luften. Hun trængte til nogen at snakke med. 

Min plan virkede, jeg fik et bolche. Jeg vil selvfølgelig ikke selv spise bolchet, det er jeg alt for sund til. Jeg træner rigtig meget og spiser sundt. Det er fordi jeg har sådan en god selvkontrol. Det vidste jeg godt mine venner ikke havde, så jeg kastede bolchet hen til dem så de begyndte at slås om hvem der fik bolchet. Tosser. 

Bolchet var tilsyneladende yderst smagfuldt så de andre gjorde som mig og skrev sig på for at tage et bolche. Jeg kunne mærke hun forstod hvad der skete.

Da de andre var kommet tilbage fra bolche indsamling skulle vi til time. På vej ud af kantinen kikkede jeg lige over til boden. Hun stirrede på mig. Jeg følte hun godt kunne mærke hun var blevet udnyttet. Men herregud, hun er pirat, hun kan vel holde til det.

Farvel bloggen 

Viktor <3

Er der mon nogen, der læser med?

Jeg har aldrig prøvet at blogge før. På en måde er det lidt angstprovokerende at lægge noget ud, som alle kan læse. På Facebook er det trods alt kun mine "venner", der kan læse det, jeg skriver. Men helt ærligt, hvem gider da læse om min småfilosoferen over det at blogge. Næppe ret mange. Og nu er jeg jo læreren (husk det, Inge), så det vil være lidt dårlig stil at give mine elever en opgave, som jeg ikke selv har lyst til at løse. Så nu har jeg gjort det! Og jeg er jo netop læreren, så jeg kan tillade mig (eller kan jeg..?) at slutte mit indlæg allerede nu, hvorimod I, kære 1m, skal skrive en hel side:-)