At skrive

At skrive 26/04/2016

Kære bloggen

I denne post skal I høre om, hvordan jeg ikke kunne tage mig sammen til at lave et blogindlæg til dansk i går. Meget ironisk når jeg nu skriver til jer hver dag lol.                            ”Anton E skriver blogindlæg til timen.” Jeg blinkede to gange, denne sætning stod stadig på DHO modulet her til morgen. ”Kan det passe? Jeg tjekkede sgu da for to uger siden, om jeg skulle lave blogindlæg i løbet af den næste måned, og det skulle jeg ikke!” Det var hvad jeg tænkte men det var ikke oprigtigt. Jeg havde skam tjekket, om jeg skulle skrive mit blogindlæg inden for den næste måned, for noget tid siden, men det havde så været 4-5 uger siden. Nåh ja, så måtte jeg jo hellere skrive det blogindlæg, ærgerligt at jeg ikke kunne nå at sende det til tiden. Men hvis jeg fik det afleveret i aften, tænkte jeg at det skam nok skulle gå. Så sad jeg foran min computer i 20 minutter kl. 19:15 om aftenen, og ikke et ord fik jeg nedfældet. ”Aha, så dette fænomen kaldes ´writers block´ right?” Nåh ja, så måtte jeg jo hellere komme tilbage til det efter en kort pause. Omkring 2 små timer, og en rocket league session senere, sad jeg igen foran min skærm. Klokken er gået hen og blevet 22:45, og jeg tænkte på hvordan en forfatter mon har det, frem for at forfatte mit eget blogindlæg. Mon en forfatter også sidder i timer foran sin computer, og bekymres omkring sin deadline? Sådan måtte det vel være til tider, men burde de ikke kunne skrive på kommando, det er jo deres job!? Jeg har selv engang tænkt på at blive forfatter, men manglen på selvdisciplin når det kommer til at sætte sig ned, og få noget bs fældet ned i Word står i vejen. Men hvorfor overhovedet blive forfatter nu om stunder? Flere og flere emner er blevet behandlet før i bøger, og færre og færre mennesker læser bøger nu om stunder, hvis folk læser er det ofte digitalt. Der er langsomt brug for færre forfattere, ikke medtalt fagbogsforfattere. Disse tanker fyldte mit hoved, og skubbede ubevidst ideen om at lægge mit blogindlæg op i aften væk. Så gik jeg i seng, på mit Word dokument er ord counten på en, og det er en lang sammensmeltning af tilfældige bogstaver, der fylder omtrent en side. Som jeg lagde mig i seng kiggede jeg kort hen, på den bog jeg læser i øjeblikket ”The tale of Genji” af lady Murasaki Shikibu. Jeg ignorerede bogen, og mine tanker om at færre og færre læser, fik noget ekstra substans på sig. ”Jeg kan nok nå at skrive mit blogindlæg i morgen tidlig” tænkte jeg mens jeg døsede hen.

Oplever i andre også sådan noget? Eller har i nogle tips til hvordan man tager sig sammen til at skrive? Hvis ja til en af disse, eller i har nogle spørgsmål, skriv det i kommentarfeltet, jeg høre glædeligt på jeres kommentarer og besvarer gerne spørgsmål!

Anton Esbjerg