Lucas blogindlæg

Lucas blogindlæg

Aldrig har en lyd været så gennemtrængende, som når et vækkeur ringer. Det er en brutal lyd der ødelægger så meget, som for eksempel min søvn. Jeg er som mange andre meget glad for min søvn, men op skal jeg vel på en eller anden måde. Jeg når så langt som at sidde på kanten af min seng og stirre med halvt lukkede øjne ud mod mine vinduer. Det er meget mørkt, er vel det, jeg får konstateret efter at have siddet der i noget der ligner 10 min. Morgenmenneske all the way. Min hunds snorken er den eneste lyd jeg hører mens jeg gør mig klar til skole. Man skulle ikke tro, at sådan en lille hund ville være i stand til at producere så voldsomme lyde, men hun snorker højt nok til at udkonkurrere... ja, min snorken.

Turen hen til selve skolen forløber relativt roligt og det samme med første modul. Her er der ikke noget specielt at fortælle om, ud over at jeg måske skal lære at løbe på vandet, hvis jeg ikke skal skuffe Thomas.

Men efter fysik, mens jeg stille og roligt bevæger mig med strømmen af mennesker ned ad trappen, griber to hænder pludselig hårdt fast om mine skuldre og jeg stopper brat op på trappen. Før jeg når at reagere, bider et sæt kæber hårdt ned om min højre skulder, og jeg er sikker på at det er enden på skulderen. Men lige så pludseligt som kæberne bed ned, lige så hurtigt er de væk igen. Som smerten forplanter sig i skulderen til min krop tænker jeg forfærdet: ”Shit, jeg kan ikke skrive blogindlæg med en maltrakteret skulder! ”. Hvilken skræmmende tanke! Det ville jo være forfærdeligt sørgeligt at blive sprunget over. Heldigvis viser det sig at jeg besidder hud af stål da jeg mirakuløst ikke kan finde en eneste skramme på min skulder.
Det er selvfølgelig en stor lettelse for mig, som jeg sidder her nu og skriver et dejligt blogindlæg til jer.
Jeg vil gerne lige slutte af med at lave et lave et shoutout til personen der bed mig, for det er skam en sand historie, du gav mig et ok emne at skrive om til mit blogindlæg, så mange tak.
Men jeg er allerede træt, så glæder mig til om nogle timer at hoppe i seng, hvor jeg igen skal sætte endnu en hylende alarm til endnu en sløv morgen men interessant dag, på Mars.

Lucas Rehfeld