tirsdag den 5. januar 2016

Mandag d. 9/1 -- Maja

”Fri mandag d. 9/1” Lectio viste sig også at være gået på juleferie, og jeg må da indrømme at det også var yderst fristende at bruge det som en ’god’ undskyldning for ikke at møde op eller for måske bare ikke lave lektier… Og ja, jeg ved godt der ikke er noget der hedder mandag d. 9/1, all the more reason to pretend confusion. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at jeg efter en hel juleferie – selvom vi havde set hinanden et par gange – savnede mine venner på gym. Så må man vel bare tage skolen og lektierne med oveni – selvom det ofte kan være surt at stå ud af sengen – må man ikke? Mødte op gjorde jeg så også, og lavede lektier gjorde jeg mentalt i hvert fald – ups!

Det gik nu alt sammen relativt roligt for sig selvom en dag fra 8-15.15 oven på to ugers ferie ikke var drømmestarten. Men teknisk set kunne det vel have været værre… eller…?? Jeg må nu være ærlig og indrømme at det er noget af en forandring at vænne sig til, sammenlignet med juleferie. Mest det med at skulle op mellem 6 og 7 hver morgen… Specielt hvis jeg, som den intelligente og veldipsonerede person jeg er, får ’glemt’ at gå i seng og så klokken 5 opdager at jeg altså kun kan få én times søvn, igen!
Så er det dog i den grad til min, og jeg forestiller mig en del af mine klassekammeraters, fordel, at kaffe kun koster en 10’er i kantinen. Når koffeinen først kicker ind bliver skoledagen dog hurtigt en del nemmere, og måske kan jeg fristes til at sige sjovere – eller det er måske at gå for langt? ;)
Hvis det går helt galt kan man lejlighedsvis se sig nødsaget til mere eller mindre seriøst at overveje om den sidste time er så vigtig igen. Det må jeg jo ikke sige, det ved jeg godt, men det bliver bare mellem os, ik??
Jeg ved da godt det der med at skippe en enkelt time eller to for ofte ikke er en super fed vane, fordi man mister timer og undervisning selvfølgelig. Men det virker til at man måske endda mister mere på den sociale front. Giver det mening? Ens omgangskreds ved vel nok hvorfor men ikke er tilstede, men det gør resten af klassen naturligvis ikke! Det virker nok en anelse underligt at sige, men vi kan ingen af os, sige os frie fra at tænke og tale vores. Jeg ved jeg selv gør det, ikke dømmende på nogen måde, men man overvejer vel hvorfor en klassekammerat er fraværende? Du sidder måske alligevel og prøver at overbevise dig selv om at det har du aldrig gjort, men jeg har nu engang ret alligevel.
Nu skal jeg dog ikke sidde og gøre mig klog på dig og dit, jeg skulle hellere tage at gøre mig klog på mig og mit. Eller for at sige det med et godt dansk udtryk, passe min egen tallerken.
Så det vil jeg gøre, og så vil jeg drikke en kop irish coffee og være glad for at jeg i det mindste har fri mandag d. 9/1.

1 kommentar:

  1. wow Maja meget filosofisk, men IRISH COFFEE ER FOR VOKSNE OG DU ER IKKE VOKSEN SÅ DET ER IKKE TILLADT. DAMMIT, THAT IS SO UANSVARLIGT. JEG KAN IKKE LI DET. :'(

    SvarSlet