Fødselsdag eller ej?

Hej Bloggen

Dagen er søndag d. 27. marts og jeg vågner, da vækkeuret ringer halv syv. Det var en time tidligere end normalt pga. af den forpulede sommertid. Jeg har bare lyst til at blive i den dejlig varme seng under dynen. Men som et lyn fra en skyfri himmel slår det mig, at det er mine to brødres fødselsdag. Jeg stryger ud af sengen og kommer i tøjet hurtigere end man kan forstille sig. Tankerne flyver igennem hovedet på mig, har jeg nu husket alt? I kender sikkert følesen, jeg har ret ik’?

Shit! Gaver. Jeg tænkte det nok. Jeg havde glemt gaverne, da vi kørte i sommerhus om fredagen, og de ligge nu på mit halvgamle grå skrivebord på 1. sal hjemme i Aarhus. Hvilken storebror glemmer sine brødres fødselsdag? Åbenbart mig, som ellers altid har fået af vide at jeg er en god storbror. Jeg kommer selvfølgelig på den geniale idé eller skal vi kalde det ”den hvide løgn”, at jeg selvfølgelig ikke har glemt gaverne, men at jeg vil give dem når vi kommer hjem. Så er der jo noget at se frem til. Klasse idé tænker jeg selv. Efter den lille genistreg fremlægger jeg den for mine forældre, som heldigvis synes det virker som en god og velovervejede plan.

Dagen skrider frem, men der er noget som irriterer mig grænseløst. En tilbagevende tanke. Nemlig, ”hvorfor er det at man fejrer fødselsdag?” jeg mener principielt set er der ca. 15.000 danskere der hver dag har fødselsdag og ca. 2 millioner mennesker på verdens plan. Er den dag endelig så speciel, så man bør invitere både venner og familie, og at man som fødsels lar kan tillade sig at forvendte gaver? Hvad mener I? Det er et svært spørgsmål ik´? Jeg har faktisk selv svært ved at svare på det. Umiddelbart tænker jeg, at selvfølgelig skal man have gaver og besøg fra hele ens omgangskreds. Det er jo tradition. Sådan har det været gennem årtier og århundred. Dog erfarer jeg hvert år, når det bliver ens fødselsdag, at der jo reelt set ikke sker noget vildt specielt. Det er jo ikke sådan at du står op og tænker ”nej, nej, nej det går ik’ det her. Se lige alle de rynker”. Nej, for det er jo noget man oplever på den lange bane eller er det. Har I oplevet at stå op på jeres egen fødselsdag og tænkt ”den er helt gal, ALT har forandret sig”? Jeg har ikke, i hvert fald ikke endnu.

Dagen lakker mod enden og vi vender snuden hjem mod Aarhus igen, hvor jeg herefter kan videregive, efter min egen mening, ellers meget gode gaver til mine to brødre. Heldigvis har vi haft en dejlig dag, til trods for min ellers noget ubehagelige episode at starte dagen på. Jeg tror dog hvis du spørger mine brødre, at de er klart mest til den traditionelle opfattelse af en fødselsdag. Og nu hvor jeg har tænkt mere over det, er jeg nok også selv mest til denne fejring.

Hilsen Christian Handberg Dalsgaard