DET ER HELENS BLOGINDLÆG IGO

NU LÆSER DU HELENS BLOGINDLÆG

Hej venner! Og velkommen til ugens anden blogindlæg.

Tak fordi I kære læsere vil læse med og give mig gode råd!

Torsdag. Skinnende sol. Jeg forventede ellers en stille og rolig dag. Ugen har nok været en af de dejligste uger jeg har haft efter skolestart. I forvejen få timer plus to aflyste moduler og to deletimer, det kan ikke blive bedre (undskyld Inge). Hele ugen har jeg kun haft 10 moduler ud af 20. Endelig fik jeg prøvet, hvordan det er at være td’er. Ja, jeg er rimelig jaloux på alle de klasser (og lærere), som har den perfekte skema. Men sådan er det jo at være en m’er/metroxpress’er…

Jeg sidder her, torsdag aften, træt, spekuler på hvad jeg skal få med i mit blogindlæg. Selvom ugen lyder dejlig har i dag altså været en træls dag fra morgenstunden af. Mobilens alarm ringede som sædvanlig klokken seks otteogtredive, min søvn blev som sædvanlig distraheret, og drømmen blev ødelagt. Jeg indrømmer, at min hjerne ikke fungerer helt optimalt om morgen, for jeg tænkte slet ikke over så meget inden jeg begyndte at kæmpe mig ud af sengen. Det var først fem minutter senere jeg indså, at jeg ikke har en eneste modul i dag! En torsdag uden en eneste modul er noget jeg for første gang oplever i al den tid jeg har gået på MG. Det jo fedt ikke? Men at blive vækket af alarmen som man har været så dum ikke at have slukket dagen før ødelægger dagen en smule. Hvem er dog ikke glad for sin søvn? Så jeg vælger klogt at drømme videre. Men fridagen skal jo ikke gå til spilde, derfor stod jeg faktisk allerede op kl. 11 (men mest fordi maven rumler og solen skinnede irriterende). Min plan var, at jeg skulle stene Netflix og æde en masser slik og kager hele dagen. Men distraheringer stopper ikke, jeg kom desværre i tanke om alle de lektier som mine søde lærere har givet mig. Over lektien vandt slik og Netflix altså. Men denne skyldfølelse af ikke at have valgt lektie frem for alt andet er nu plantet i maven. Jeg klikkede på Netflix ikonet til venstre i safari, bare en time siger jeg til mig selv. Man kan da vel godt tillade sig selv, at glemme skolen lidt en gang imellem ikke? Jeg fik det bedre. En time blev til to, tre og flere. Jeg indså pludselig, at det rent faktisk ikke er lektien, der forhindre mig i at lave alt andet, men omvendt. Lektien fik jeg heldigvis begyndt på til allersidst på dagen. Men resten af tiden er dog spildt.

Dagen er omme. Den skinnende sol er borte, og månen træder frem. Den lyseblå himmel er nu blevet erstattet af mørke. Torsdagen skred ”roligt”, ubemærkelsesværdigt og hastende sin vej, og de sidste to moduler i ugen venter på mig.

Helen Ruichen Wang

1.mx

10.03.2016