tirsdag den 1. marts 2016

Forkert dato

Forkert dato


Hej bloggen.
Eftersom min mandag i sidste uge blev ødelagt, tænkte jeg at jeg ville dele den dumme historie med jer.
Onsdag i uge 6, var tiden for min sidste køretime, så det betød en ting. Teoriprøvetid inden længe. Selvom vi i teoritimerne har taget en del teoriprøver, har jeg erfaret at jeg aldrig er sikker på om jeg består. Jeg synes enlig jeg har styr på det overordnet set, men min vurderingsevne er jo åbenbart ikke alt for god. Nå, men jeg var ikke i landet i uge 7, så der kunne det naturligvis ikke være. Jeg kigger med da vi booker en tid torsdag i uge 8, og da tiden er bestilt modtager jeg en sms om tidspunktet. Intet i vejen, alt er fint.

Det bliver så mandag i uge 8, og jeg begynder så småt at tage nogle teoriprøver og begynder at læse op på de overordnede tal og regler. Som jeg kommer i gang modtager jeg en sms fra min kørelærer Allan. ”Hej Johannes, så er systemet klar igen. Skal vi have fundet en tid til teoriprøve til dig?”. Allerede sekundet efter jeg ser beskeden begynder en stor underen. ”Jeg har da bestilt??” svarer jeg Allan. Og ja ganske rigtigt, jeg havde bestilt en tid. Men torsdag d. 18. Det er 4 fucking dage siden og det var altså ikke der vi bestilte en tid. Så forundret går jeg ind må mine beskeder, for at undersøge om det kunne passe jeg havde taget fejl af datoen. Det havde jeg søreme. Nervøs skriver jeg til Allan, hvad det kommer til at betyde, og får tilbage at jeg skal betale 600 kr., i prøvegebyr. 600 KRONER. Jeg havde set en dato forkert og det kostede mig 600 kroner? Jeg blev så utroligt sur. Først på min kørelærer, men da jeg kom i tanke om det nok enlig var rimeligt selvforskyldt, gik vreden over på mig selv. Hvor er jeg dog bare utroligt dum. Og værre endnu, hvor ligner det mig dog utroligt godt. Jeg har før taget fejl af datoer, glemt mine ting og andre glemsomme ting, men nu kostede det mig. Jo mere rolig jeg blev, jo mere tænkte jeg over hvis skyld det nu egentlig var? Jeg havde kigget med da vi bookede, så overvejede jo ikke at tjekke beskeden med det samme. På den anden side har min kørelærer jo trykket på den forkerte tid? Hvad mener i, hvor ligger skylden? Og burde jeg selv betale gebyrerne for prøven?
Nu stod jeg i næste dilemma, hvordan skulle jeg fortælle mine forældre det? Mine forældre har været så søde at forære mig kortet i gave og de ville betale hvis jeg dumpede, men er situationen ændret på grund af dumheder? I tilfælde af at mine forældre ville betale de 600 kroner, var jeg bange for at de blev møghamrende sure. Jeg sendte så en besked til min far hvor jeg forklarede situationen og lagde stor vægt på at jeg nok selv skulle betale, da jeg håbede det ville mindske hans vrede.
Han tog det heldigvis pænt og jeg har nu fået en ny dato til teoriprøve.
Denne her gang tjekker jeg nok lige efter med datoen en ekstra gang, da jeg endte med selv at betale for prøven.

Johannes

Ingen kommentarer:

Send en kommentar